Alsace

SHOW FILTERS
  •  [5]
  •  [29]

Pris

Vintype

  • [3]
  • [20]
  • [7]
  • [4]
  • [4]
  • [2]

Dyrkning

Lande

  • [34]

Områder

  • [34]

Druer

  • [6]
  • [6]
  • [6]
  • [6]
  • [5]
  • [16]

Pris

  •  [5]
  •  [29]

Type

  • [2]
  • [4]
  • [4]
  • [7]
  • [20]
  • [3]
Vis flere

Dyrkning

  • [8]
  • [15]
  • [19]

Lande

  • [34]

Områder

  • [34]

Producenter

  • [15]
  • [8]
  • [11]

Mad og Vin

Druer

Alsace

Alsace er et yndet feriemål for mange danskere, og derfor er mange også bekendt med de vidunderlige Alsace vine som hvidvine og mousserende vine.

Alsace ligger mellem Vogeserne og Rhindalen. Vogeserne giver læ for vestenvinden, og bidrager dermed til det gode terroir i Alsace. Alsace er kendt som et af de tørreste områder i Frankrig, og efteråret ofte varmt i Alsace, hvilket er medvirkende til at området egner sig utrolig godt til vindyrkning.

I Alsace dyrker man 7 såkaldte ædle druesorter, Sylvaner, Pinot Blanc, Pinot Noir, Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer og Muscat. Man taler her om de syv søstre. Til Crémant d’Alsace må der også benyttes Chardonnay

Til Alsace Grand Cru, er der oprindeligt kun de 4 sidstnævnte sorter Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris og Muscat, der må benyttes, og der er meget strenge krav til Grand Cru vine. Blandt andet skal alle druerne komme fra samme mark, som skal være klassificeret som en Grand Cru mark, ligesom der er krav til reduceret høstudbytte.

Ud over de 4 ovennævnte druer, blev Sylvaner godkendt til Grand Cru i 2006, og Pinot Noir i 2022. Pinot Noir foreløbigt dog kun på udvalgte marker.
Der er 51 marker klassificeret som Grand Cru i Alsace, samlet set.

I Alsace produceres der primært enkeltdruevine, hvor navnet på druen udgør navnet på vinen. Der kan så være tilføjet forskellige tillægsnavne, som f.eks. marknavnet hvis alle druerne kommer fra samme mark, eller for eksempel Réserve eller Cuvée Spéciale.

Systemet er bygget sådan op, at flere forskellige producenter kan have en større eller mindre andel af den samme mark. Derfor kan man ikke bedømme kvaliteten af vinen alene ud fra navnet. Kvaliteten afhænger her i højere grad af hvilken producent der står bag vinen. Både jorden, terroir, arbejdet i marken og arbejdet i vinkælderen har betydning for kvaliteten i den færdige vin. Derfor har håndværket utrolig stor indflydelse på kvaliteten og stilen i vinen.

Alsace er også kendt for deres mousserende vine, Crémant d’Alsace. Crémant d’Alsace produceres efter champagnemetoden, hvor andengæringen sker i flasken. Der findes crémant af virkelig høj kvalitet i Alsace, ikke mindst fra Domaine Stoeffler, som vi importerer direkte.

Vendange Tardives
I nogle år produceres der den ekstra søde vin Vendange Tardives, der produceres på sent høstede druer. Det er alene de 4 særligt ædle druesorter Pinot Gris, Gewurztraminer, Riesling og Muscat der må benyttes til fremstilling af Vendange Tardives.

Selection de Grains Nobles
I særligt gode år, lader man nogle druer blive så længe på vinstokkene, så de når at blive angrebet af den ædel råddenskab Botrytis.  Også her er de kun de 4 mest ædle druesorter der må benyttes. SGN er en sødere vin end Vendange Tardives, og sødmemæssigt kan de sammenlignes med sauterne og Beerenauslese.

Crémant d’Alsace
Crémant d’Alsace produceres primært på Pinot Blanc, men der må også benyttes Chardonnay, Pinot Gris og Riesling. Til rosé champagne benyttes udelukkende Pinot Noir. Pinot Noir kan også benyttes til Crémant typen Blanc de Noirs. Det skyldes at frugtkødet i Pinot Noir er lyst, og man derfor ved hurtig presning, kan undgå at få farve med i vinen. Pinot Noir er også den mest anvendte drue i Champagne regionen.

Nogle Crémant’er laves udelukkende på én druetype. Det kan for eksempel være Chardonnay, der også benyttes i Champagne. I en Cremant Blanc de Blanc, kan der derimod indgå flere forskellige hvide druer. Vores meget værdsatte Crémant d’Alsace Blanc de Blanc fra Vincent Stoeffler er produceret på Chardonnay, Pinot Blanc og Riesling.

Vintage Créman d’Alsace er en eksklusiv crémant produceret i særlig gode år, og hvor der som navnet antyder, kun indgår vin fra en enkelt årgang.