GRATIS FRAGT 
VED KØB AF VIN FOR OVER 500,-
 
 

Paretos Estate

Pareto´s Estate Wines vingård er bygget tilbage i 2005, er state-of-the-art og en absolut skønhed. Vinhusets vinmarker er beliggende i Monterey County på Californiens Central Coast i USA. Dette område er kendt for at have den længste vækstsæson i Californien, der i gennemsnit varer ca. to uger længere end de andre regioner. Det skyldes tidlige morgentåger og kraftige eftermiddagsvinde. Et fænomen, som vinhuset meget rammende beskriver således: ”Det ødelægger kvindernes frisurer, men druerne elsker det”. Området er også under stor indflydelse fra Monterey Bay-bugten i Stillehavet, som med dens store dybde på over 10.000 fod er med til at skabe tåge, kølig luft og pålidelige briser i området. Alt sammen forhold der er med til skabe druer, som er leveringsdygtige i stor frugt, levende aromaer og komplekse smagsoplevelser.

Alle vinhusets vine er såkaldte ”Estate”-vine, som er et udtryk, der kan ses på mange amerikanske vinetiketter. Det indikerer, at vinene kommer 100 % fra vineriets egne marker, og er fremstillet i vingården uden indflydelse fra andre. Samtidig er vinene udelukkende fra det geografiske område, der er angivet på etiketten. Pareto´s Estate Wines vinmarker er 100 % bæredygtigt certificerede af California Sustainable Winegrowing Alliance. De elsker deres vinstokke og tager sig af dem med den største dedikation og passion.

Rødvinen er fremstillet på 100 % Zinfandel, som er USA´s nationaldrue. Zinfandel kræver varme og en lang vækstsæson, så druerne får tid til at modnes fuldt ud. Dette er der rig mulighed for i Monterey County i Californien, hvor druen stortrives. Der findes ingen uskrevet lov om, hvordan en Zinfandel bør smage, og den fremstilles også i mange varianter. Nogle er lette og elegante, mens andre er veritable monstre med over 16 % alkohol og gummeflænsende tanniner. Aromatisk set er druen meget frugtig, og den er i stand til at gennemgå en meget kraftig fadlagring uden at miste sin friskhed.

  • Anbefales til: And, Okse, vildt og grill
  • Serveringstemperatur: 16°C
  • Druer: 100% Zinfandel 
109,00 DKK
stk.
2016 Zinfandel
Vestergaard Vin Aps. | CVR: 35234438 | Lundagervej 10, 5610 Assens - Danmark | Tlf.: +4521487324 | vinbestilling@vestergaardvin.dk
cookie compliance