Arrangementer

Arrangementer i 2024

Vi har allerede fastlagt et par vinarrangementer i 2024, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Nærmere info følger snarest muligt.

Champagnesmagning 18. maj 2024

Vestergaard Vin inviterer til Champagnesmagning med huset Jacquinot & Fils og tapas fra Steensgaard Slagteren.

Lørdag den 18. maj 2024 kl. 18:00

Sted for arrangementet
Vestergaard Vin, Lundagervej 10, 5610 Assens.

Der er begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at sikre dig en plads denne fantastiske Champagnesmagning. Vores sidste arrangement blev udsolgt på blot én uge, så køb hellere billetten idag end imorgen.

Aftenen består af smagning af hele 7 forskellige champagner fra Jacquinot & Fils.
Under aftenen serveres en lækker tapasmenu fra Steensgaard Slagteren i Assens.

Champagnehuset Jacquinot & Fils
Champagnehuset Jacquinot & Fils ligger i byen Epernay, og råder idag over 17 hektar vinmarker.
Det er et tradtionsrigt champagnehus, hvor alle druer håndplukkes, og stadig i dag benytter den vinpresse de anskaffede sig tilbage i 1929.

Jean-Manuel Jacquinot kommer og fortæller om champagnehuset, vinfremstilllingen og alle de skønne champagner vi skal smage denne aften.

Bemærk
Din kvittering gælder som billet til arrangementet.

ALT UDSOLGT TIL DETTE ARRANGEMENT

Gourmet aften med fisk og skaldyr som tema.

Torsdag den 11. April 2024 kl. 18:00

Vestergaard Vin og Restaurant La Posta i Assens inviterer til Gourmet aften med fisk og skaldyrs tema.

Menuen indeholder hele fem serveringer. Se menuen længere nede på siden.

Udsøgt vinmenu bestående af både bobler, hvid-, og Rosévine er inkluderet i prisen. Vinene vil blive præsenteret med deres historie, karakteristika mv. undervejs ved serveringerne.

En aften i gastronomiens tegn, hvor mad og vin er i højsædet.

PRIS KUN 750,- PR. KUVERT

Sted:
Restaurant La Posta i Assens, Sdr. Ringvej 2, 5610 Assens.

BEMÆRK:
Din kvittering fungerer som billet til arrangementet.

Menu

Blinis med jomfruhummer
Rød tuntatar
Risotto med frutti di mare
Pesce (fisk) med garniture
Dolce:_Gin Hass dessert

Åben vinsmagning den 6. september 2024

Igen i år byder vi velkommen til vores traditionsrige vinsmagning og vinmarksvandring i september.

Arrangementet er GRATIS

Arrangementet er i år fastlgat til fredag den 13. september.

Tag med Peter på vandring i hans vinmark, og hør hvordan dette års vinhøst tegner sig. Det er altid en stor oplevelse at høre Peter dele ud af sin store viden omkring vindyrkning og vinproduktion.

Efter vinmarksvandringen er der åben smagning i vores utrolig hyggelige smagelokaler, og med gode tilbud. 
Vi har blandt fået noget spændende ny italiensk vin hjem, som vi glæder os til at præsentere for jer.
Der vil blive serveret lidt brød, pølse og ost under smagningen.

Man vælger selv om man ønsker at deltage i det hele, eller blot komme forbi i et kortere tidsrum.
Konceptet er det samme som altid, med hyggelig stemning, gode tilbud og en masse spændende vine til smagning, både danske og udenlandske.

Vi glæder os til at se jer.